Indbagt Mørbrad

Dej:
250 g. hvedemel
½ tsk groft salt
1 tsk bagepulver
150 g koldt smør
½ dl kold mælk

Bland mel, salt og bagepulver. Skær smørret i småstykker og smuldr det i melet. Saml dejen hurtigt med kold mælk. Læg den i køleskab 1 times tid.

Svinemørbraden:
1 renset svinemørbrad ca. 400 g.
25g. smør
Salt og peber

Fars:
500 g. hakket svinekød
2 spsk hvedemel
1 æg
1½ tsk groft salt
1 tsk Peber
1 tsk revet muskatnød
2 fed knust hvidløg
1 stort revet løg
1dl piskefløde eller fløde 13%
250 g. rensede grofthakkede champignoner

Sådan gøres det:
Brun mørbraden på alle sider i smør krydres med salt og peber. Afkøl mørbraden. Rør kød med mel, æg, løg, krydderier og fløde. Bland champignoner i farsen. Rul dejen ud på bagepapir til en plade ca. 30 til 40 cm. Læg halvdelen af farsen på midten af dejen. Herpå lægges mørbraden hvorefter resten af farsen pakkes udenom. Luk enderne af dejen ind over farsen hvorefter den ene langside lægges op og pensles med æg i kanten. Derefter lægges den anden side op. Læg mørbraden med sammenføjningen opad i et fad gerne med bagepapiret. Pensle dejen med sammenpisket æg.
Sæt pladen midt i ovnen.

Bagetid:
50 til 60 min. Ved 200 grader almindelig ovn. Ovnen skal forvarmes.

Scroll to Top